forside-dark-trine-web.jpg

Psykoterapi – for krop og sind

Trine-Liv Elehrs – psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut

Nogle gange har vi brug for et sted, hvor vi bare kan være. Uden at skulle præstere. Uden at skulle forklare alting. Et sted hvor vi kan ånde ud, sætte tempoet ned og mærke os selv igen.

Jeg tilbyder psykoterapi i trygge, nærværende rammer – med plads til både det stille og det stormfulde. Her er der ikke én rigtig måde at have det på. Her er der plads til at være menneske, i alt hvad det indebærer.

Som psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut møder jeg både voksne, forældre og de allermindste med åbenhed og omsorg.

Du er velkommen

Psykoterapi kan åbne for en helingsproces, hvor vi genfinder fodfæstet gennem kroppen, den nære relation og naturens visdom.

Vi tager naturen med som et roligt bagtæppe – enten fysisk i samtaler under åben himmel eller som en indre støtte.

For ligesom naturen ændrer sig med årstiderne, gør vi også. Og det er okay.

Uanset om du står midt i krise, føler dig ved siden af dig selv – eller bare længes efter fordybelse – er du velkommen.

Trine-Liv Elehrs – psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med klinik på Helgenæs. Specialiseret i relationer og tidlig tilknytning

Psykoterapi til dig, der…

Ikon med fokus på psykisk sårbarhed, spædbarnsterapi og diagnoser – Trine-Liv Elehrs er psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med praksis på Helgenæs nær Aarhus.

…lever med psykisk sårbarhed eller er midt i en krise

Du kæmper måske med angst, depression, stress eller uro – eller står midt i noget svært, der ikke kan sættes ord på. Her er der plads til det, der fylder. Vi går i dit tempo, og intet er for stort eller for småt.

Ikon med fokus på psykisk sårbarhed, spædbarnsterapi og diagnoser – Trine-Liv Elehrs er psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med praksis på Helgenæs nær Aarhus.

…er gravid, ny forælder – eller har et lille barn, der har brug for dig

Tidlig tilknytning er livsvigtig. Som spædbarnsterapeut støtter jeg det lille barn og de voksne omkring det, når nærvær og kontakt føles svære. Du skal ikke stå alene – heling begynder, når vi tør række ud sammen.

Ikon med fokus på psykisk sårbarhed, spædbarnsterapi og diagnoser – Trine-Liv Elehrs er psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med praksis på Helgenæs nær Aarhus.

…længes efter at finde hjem til dig selv – med ro, mening, retning styrke og håb

Måske mærker du meget, måske føler du dig ved siden af dig selv. Måske er du bare træt. Her er der rum til at lande, lytte indad og finde tilbage til dig selv – i samtale, stilhed eller ude i den rå natur.

Overvejer du at starte i psykoterapi?
Her kan du læse lidt mere om, hvad jeg tilbyder, hvordan et forløb kan forløbe – og hvilke omgivelser du bliver mødt i.

Jeg tilbyder psykoterapi og spædbarnsterapi i naturskønne omgivelser på Helgenæs, med udsigt til vandet og 50 minutters afstand til Aarhus. Du vælger selv, om samtalerne skal foregå inde, ude, i haven eller som walk and talk. Nedenfor finder du tre små sektioner, der giver dig et indblik i typiske temaer, selve forløbet og de rammer, vi kan være i.

Du behøver ikke have alle svar – det vigtigste er, at du tør tage det første skridt.

Terapistol i Trine-Liv Elehrs klinik på Helgenæs nær Aarhus. Som psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut tilbyder hun et trygt rum for arbejde med psykisk sårbarhed, spædbarnsterapi og livet med diagnoser.
    • Lavt selvværd, selvkritik og følelsen af ikke at være god nok

    • Stress, indre uro og en oplevelse af aldrig at kunne slappe helt af

    • Angst – generel angst, social angst eller for eksempel tandlægeskræk

    • Nedtrykthed, tomhed, fravær af glæde og meningsløshed

    • Traumer og svigt – nye som gamle

    • Fødselsreaktioner og efterfødselskriser

    • Svær opstart som forælder – følelsen af ikke at slå til

    • Spædbørn og småbørn, der viser tegn på uro, vedvarende gråd eller søvnproblemer, kan have brug for støtte gennem spædbarnsterapi eller anden nænsom indsats.

    • Perfektionisme og kontrolbehov, der spænder ben for livsglæde

    • Præstationsangst og problemer med at stå frem som sig selv

    • Identitet, seksualitet og det at stå ved, hvem man er

    • Livsovergange, tab og kriser – herunder sorg og reaktioner i forbindelse med dødsfald

    • Længsel efter at leve mere ægte, frit og i kontakt med sig selv

    • Du ringer eller skriver til mig – helt uforpligtende

    • Vi får en god snak, så du kan mærke, om det føles rigtigt for dig

    • Du bestiller en tid, hvis du kan mærke, at kemien passer dig

    • Du ankommer til klinikken (der er mulighed for kørsel fra Rønde, hvis det ønskes)

    • Terapien foregår i rolige rammer – i dit tempo

    • Vi afrunder og aftaler en ny tid, hvis du har et ønske eller et behov for det

    • Du kan vælge at sidde indenfor i rolige, varme omgivelser med udsigt til havet

    • Du kan vælge at sidde ude på terrassen, omgivet af grøn natur og fuglesang

    • Du kan vælge at tage en “walk and talk” – vi går stille og taler om hvad du har på hjerte

    • Du kan vælge at sidde i haven, hvor der er læ og ro

    • Og hvis du vil, kan vi gå ned til havet – det ligger kun fem minutters gang væk, for enden af haven

Klienters oplevelser

Kontakt mig

Du er altid velkommen til at kontakte mig – enten ved at ringe på +45 51 43 13 99, hvor du som regel hurtigst får fat i mig, eller ved at bruge kontaktformularen her på siden, som jeg besvarer inden for 5 hverdage; henvendelsen er helt uforpligtende, uanset om du har spørgsmål, overvejer et forløb eller bare har brug for at mærke efter, om det føles rigtigt.

Blogindlæg