
Gruppeterapi
Gruppeterapi er for dig, der længes efter forandring – og som ønsker at dele rejsen med andre. Her kan du spejle dig i andres fortællinger og opdage, at du ikke er alene.
I et trygt og ærligt rum arbejder vi med det, der rører sig – i et tempo, hvor alle kan være med. Gruppen består af minimum seks deltagere og faciliteres med nærvær og tydelighed.
Hvad kan du forvente?
Gruppeterapi giver dig mulighed for at dele det, du kæmper med, i et trygt fællesskab med andre. Det kan være sårbart at vise sig – men det kan også være helende at opdage, at du ikke er alene. Gruppen skaber et rum, hvor du både kan blive set, spejlet og inspireret.
Vi kan arbejde med:
Selvværd, skam og følelsen af ikke at være god nok
Faglighed og eksempelvis børn og udsatte unge
Relationelle mønstre og sårbarhed
Grænser og behov
Sorg, tab og livsovergange
Ensomhed og følelsen af at stå udenfor
Livsforandringer, traumer og tilknytning
Gruppen er et sted, hvor du møder andre og bliver mødt. Her er plads til at dele, lytte og være dig selv – og til at tage skridt væk fra det gamle og hen imod noget nyt.
Jeg leder og rammesætter gruppen med tydelighed, nærvær og respekt. Vi arbejder både med det, der siges, og det, der mærkes i kroppen. Og altid i et tempo, hvor du kan følge med.
Sessionerne foregår i rolige, naturskønne omgivelser. Vi sidder inde i terapirummet, ude i haven – eller kombinerer med walk and talk, hvis det passer til forløbet og gruppens behov. Naturen støtter ofte det, der er svært at sige – og hjælper med at give det luft og retning til vores nervesystem.
Praktisk information:
Varighed: 180 minutter
Sted: Strandbakken 12A, Ørby, 8420 Knebel
Kørsel: Jeg tilbyder gerne afhentning og aflevering ved Rønde busstation, hvis du har brug for det. Tillæg: 100 kr.
Pris: Se alle priser her
Betaling: Betaling sker via MobilePay efter hver session, medmindre andet er aftalt.
Booking: 51 43 13 99 eller kontaktformularen
Afbud: Afbud skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves et gebyr på 450 kr.
Transport og parkering: Der er gratis parkering lige ved døren og mulighed for opladning af elbil – helt uden beregning.


































Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig – enten ved at ringe på +45 51 43 13 99, hvor du som regel hurtigst får fat i mig, eller ved at bruge kontaktformularen her på siden, som jeg besvarer inden for 5 hverdage; henvendelsen er helt uforpligtende, uanset om du har spørgsmål, overvejer et forløb eller bare har brug for at mærke efter, om det føles rigtigt.
Hvordan kan spædbørn hjælpes gennem terapi, når de ikke har ord? Læs om spædbarnsterapiens metode, faglige baggrund og hvorfor nærvær og ægte kontakt kan hele de mindstes smerte.