bg-plejefamilie-web.jpg

Plejefamilier og anbragte børn

Som plejefamilie står I i en særlig og betydningsfuld opgave – en opgave, der både rummer kærlighed, kompleksitet og ansvar. Anbragte børn bærer ofte på oplevelser, traumer og relationelle sår, som kræver en særlig nænsomhed og forståelse.

Jeg tilbyder terapi og støtte til både plejeforældre, plejebørn og hele plejefamilien – med fokus på at skabe tryghed, tydelighed og stærkere relationer.

Hvad kan I forvente?

Som plejefamilie står I i en særlig opgave, hvor relationer, tilknytning og tidligere traumer spiller tæt sammen. I mødet skaber jeg et trygt rum, hvor både plejeforældre og børn kan få støtte til det, der fylder og er svært – og hvor I sammen kan finde styrke, forståelse og nye veje.

Vi arbejder med det, der er relevant for jer som familie, fx:

  • Barnets oplevelser og følelsesmæssige reaktioner

  • Tilknytning og tryghed i plejefamilien

  • Plejeforældres egne reaktioner og grænser

  • Sorg, tab og identitet hos barnet

  • Samarbejdet med biologiske forældre og øvrige biologiske familiemedlemmer

  • Samarbejdet med systemet – fx socialrådgivere, skole og andre fagpersoner

  • Overgange, afsked og nye begyndelser

  • At modtage et nyt barn i familiegruppen og skabe plads til nye relationer

  • Tillært tilknytning og de dynamikker, der kan opstå i samspillet

  • Plejebørn og egne biologiske

Min tilgang er målrettet og nænsom – med fokus på det barnet og familien mærker og oplever, ikke kun det, der siges. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og kropsnært, med forståelse for tilknytning, traumer og udviklingspsykologi. Samtalerne tilpasses altid barnets alder og udviklingstrin – og foregår i et tempo, hvor alle kan være med.

Terapien kan finde sted i det rolige terapirum, ude i haven eller som en walk and talk i naturen. For mange børn og unge skaber naturen en særlig ro og åbenhed – og giver mulighed for at arbejde med det svære på en mere sanselig og tryg måde.

Praktisk information:

  • Varighed: 120 minutter

  • Sted: Strandbakken 12A, Ørby, 8420 Knebel

  • Kørsel: Jeg tilbyder gerne afhentning og aflevering ved Rønde busstation, hvis du har brug for det. Tillæg: 100 kr.

  • Pris: Se alle priser her

  • Betaling: Betaling sker via MobilePay efter hver session, medmindre andet er aftalt.

  • Booking: 51 43 13 99 eller kontaktformularen

  • Afbud: Afbud skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves et gebyr på 450 kr.

  • Transport og parkering: Der er gratis parkering lige ved døren og mulighed for opladning af elbil – helt uden beregning.

Kontakt mig

Du er altid velkommen til at kontakte mig – enten ved at ringe på +45 51 43 13 99, hvor du som regel hurtigst får fat i mig, eller ved at bruge kontaktformularen her på siden, som jeg besvarer inden for 5 hverdage; henvendelsen er helt uforpligtende, uanset om du har spørgsmål, overvejer et forløb eller bare har brug for at mærke efter, om det føles rigtigt.

Blogindlæg