“Relationer er nøglen – ikke bare til forandring, men til at mærke, at vi eksisterer.”
Mit navn er Trine-Liv Elehrs, og jeg er psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med praksis på Helgenæs – omgivet af natur, hav og horisont.
Jeg tilbyder samtaleterapi til både voksne, børn, unge, forældre og spædbørn. Hos mig er der plads til hele dig – med alt det, der fylder. Jeg tror på, at heling opstår i mødet – når vi bliver set, hørt og mødt som dem, vi er.
Min tilgang er nænsom, lyttende og autentisk. Sammen undersøger vi dine relationer – til dig selv og andre – og de mønstre, der har præget dit liv. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor du kan mærke dig selv og blive mødt, som du er.
På min blog deler jeg refleksioner og viden om terapi, relationer og det at være menneske – du er altid velkommen til at læse med.
Baggrund og erfaring
Min faglige rejse begyndte som pædagog og siden 2009 som godkendt, forstærket og specialiseret plejemor har jeg arbejdet tæt med børn, unge og familier i krise.
Jeg har bl.a. indgående erfaring med:
Omsorgssvigt og traumer
PTSD
Tvangsanbringelser
Spiseforstyrrelser
Selvskade
Borderline
OCD
Infantil autisme
Retardering
ADHD
Tidlig anbringelse fra fødsel
Misbrug
Diabetes
Og andre livsbetingede diagnoser mm.
Denne erfaring har givet mig et dybt kendskab til menneskers forskellighed – og en stærk tro på, at vi alle rummer mulighed for udvikling, når vi bliver mødt med forståelse, tålmodighed og oprigtig omsorg og interesse.
Som psykoterapeut har jeg set, hvordan mennesker – uanset baggrund, alder eller livsomstændigheder – kan skabe bevægelse i deres liv, når der er plads til at være sårbar og ærlig. Det kræver mod, men det kræver også et trygt rum at gøre det i.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF og spædbarnsterapeut med stor erfaring i tidlig tilknytning og relationel udvikling. Min viden om tilknytning, udviklingstraumer og nervesystemet giver mig mulighed for at arbejde nænsomt og dybt – også med de temaer, der kan være svære at sætte ord på – både som barn, ung og voksen.
Det naturlige nærvær:
Naturen spiller en vigtig rolle i mit liv – og i min praksis. Det er i mødet med den, og i mødet med hinanden, at vi ofte finder ro og perspektiv. Jeg arbejder fagligt, kropsligt og sanseligt, og jeg værdsætter det stille nærvær, der opstår, når vi er ægte til stede.
Fakta:
Uddannet psykoterapeut
(Læs mere om uddannelsen her)Uddannet spædbarnsterapeut
(Læs mere om uddannelsen her)Oprindelig uddannet pædagog
Relevante kurser fra bl.a. Karen Glistrup
(Læs mere her)Erfaring som plejemor siden 2009
Klinikken ligger på Helgenæs med udsigt til vandet og Aarhus
Har du spørgsmål – eller mærker du, at noget i dig kalder på forandring – er du altid velkommen til at kontakte mig.
Du kan læse mere om psykoterapeutuddannelsen, lovgivning, GDPR, journalføring, etik og andre relevante rammer her.
Klienters oplevelser
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig – enten ved at ringe på +45 51 43 13 99, hvor du som regel hurtigst får fat i mig, eller ved at bruge kontaktformularen her på siden, som jeg besvarer inden for 5 hverdage; henvendelsen er helt uforpligtende, uanset om du har spørgsmål, overvejer et forløb eller bare har brug for at mærke efter, om det føles rigtigt.
Hvordan kan spædbørn hjælpes gennem terapi, når de ikke har ord? Læs om spædbarnsterapiens metode, faglige baggrund og hvorfor nærvær og ægte kontakt kan hele de mindstes smerte.